window.dataLayer = window.dataLayer || []; function gtag(){dataLayer.push(arguments);} gtag('js', new Date()); gtag('config', 'G-2TH7GD1GME'); gtag('config', 'G-BN2R00GF22'); }

Bakkamera

Med et bakkamera kan du undgå dumme parkeringsskader, og få taget det svære ud af parallelparkeringer og at bakke med trailer og campingvogn. Vi har et stort udvalg af bakkameraer til eftermontering på personbiler, varebiler, autocampere og alle slags campingvogne og trailere. Så bestil i dag, montér i morgen, og bak lige så sikkert og præcist som en langturschauffør.

Er du ikke selv specialist, sørger vi også gerne for monteringen. Vi har erfaring med montering på både personbiler, autocampere og div. trailere.

{{amount}}

Et bakkamera giver en sikker parkering

Oftest kommer bakkameraet i brug, når du skal bakke i forbindelse med en parkering. Enten ved at bakke ind i en parkeringsbås, eller når du skal foretage den klassiske parallelparkering, som de fleste glemmer, lige så snart de har fået kørekortet.

Bakkameraet er ikke nogen garanti for, at du ikke kommer til at lave skader. For du skal stadig have hovedet med dig, når du orienterer dig, og bakker med dit køretøj. Men det reducerer eller fjerner helt frygten for at gøre det, fordi du hele tiden har et klart billede på skærmen af, hvad der er bag ved bilen – og hvor langt det er væk.

Derfor vælger de fleste, som køber et bakkamera, oftere at bakke i situationer, hvor de tidligere lod være. Derved øges trafiksikkerheden, og risikoen mindskes for at bakke ud i nogen, når skal ud fra parkeringsbåsen. 

Hvordan virker et bakkamera

Et bakkamera består af en kameraenhed, som enten sættes i bagruden eller monteres bag på bilen. Herfra sendes signalet fra kameraet til en skærm, der er monteret på instrumentbrættet, eller er integreret i multimedieanlægget, GPS-systemet eller bilens infotainment system.

Så kan du se, hvad kameraet ser bag bilen, mens du bakker.

Bakkamera – kabel eller trådløs

Til at transportere signalet fra bakkameraet til skærmen anvendes der enten et kabel, eller også sendes videostreamen som et trådløst radiosignal. Vælger du et bakkamera med kabel, skal du finde en elegant måde at trække kablet fra kameraet bag i bilen og frem til skærmen foran. Her har nogle biler en særlig kabelbakke i taget eller langs gulvet, hvor du kan trække ledningen.

Er det ikke tilfældet, kan du løsne lofts- eller gulvbeklædningen, trække kablet og spænde beklædningen fast igen.

Vil du undgå at skulle trække kabler og rode med beklædningen i bilen, har du også mulighed for at vælge en af de trådløse bakkameraer. Her skal du bare montere kamera og skærm, og så forbinde dem trådløst.

Det giver dog oftest en dårligere billedkvalitet, som gør det sværere at se det, der er bag bilen, og hvor langt det er væk. De trådløse bakkameraer får dog løbende bedre og bedre billedkvalitet, hvorfor det sandsynligvis er et spørgsmål om tid, inden de kan levere en lige så høj billedopløsning, som de kablede modeller.

Bakkamera - hvad er der af muligheder?

De fleste vælger at købe et bakkamera til bilen, så de nemmere kan bakke og parkere baglæns. Kameraet kan dog også bruges mange andre steder, hvor der er brug for at manøvrere på trange pladser, f.eks. i en parkeringskælder. Eller hvor der er dårlige lysforhold eller mange forhindringer, du skal holde styr på.

For bakkameraet fanger den blinde vinkel, der umiddelbart er bag ved bilen. En tænkt situation, er at du uden et kamera kan komme til at bakke et lille barn ned, fordi det løber ind bag bilen under leg, lige som du går i gang med at bakke.

Bakkamera til trailer

Har du en trailer, som du har svært ved at bakke med, kan du montere bakkameraet i vinduet bag i bilen. Så kan du bedre se, hvor du har traileren, mens du bakker.

Har du en høj trailer, kan du også vælge at montere et trådløst bakkamera bag på traileren. Det gør det nemmere at se, hvad der er bag traileren, mens du bakker med den.

Bakkamera til campingvogn eller autocamper

Tilsvarende kan du bruge et bakkamera på campingvognen eller autocamperen, når du skal manøvrere vognen ind på trange steder. F.eks. på en campingplads eller en parkeringsplads.

Hvad bør et bakkamera koste?

Du kan få bakkameraer fra lige under 1.000 kroner og opefter. Men lige som med mange andre ting, får du, hvad du betaler for i forhold til egenskaber, funktioner og billedkvalitet.

Så selv om de billige bakkameraer har de samme basale funktioner som de dyrere, kan det oftest betale sig at købe en lidt dyrere model. Så er du sikker på altid at få den bedste hjælp fra bakkameraet, når du bakker.

Hvilket bakkameraer er bedst?

Hvis du spørger os, skal du vælge et bakkamera fra enten Alpine eller JVC. Her får du det bedste forhold mellem pris og ydelse, lige som du får mere holdbare og gennemtænkte produkter.

Har du en autocamper, bør du især se nærmere på et bakkamera fra Alpine. De er ekstremt dygtige til at levere specialløsninger, som passer perfekt til denne type køretøj.

Gør det selv, eller lad os om det

Uanset, hvad du vælger for en type bakkamera, anbefaler vi, at du ikke går i gang med at montere det, hvis du ikke har prøvet at montere elektronisk udstyr i bilen før.

Så har du ikke tiltro til egne eller dine bilkyndige venners evner, er det både meget lettere og mere sikkert at lade os stå for montagen. Vi har eget værksted, og kan klare montage og installation til en billig pris. Så ved du, at du få et flot og brugbart resultat – og har et sted, du kan klage, hvis du er utilfreds.

Vi står også til rådighed, hvis du blot skal have kyndige råd og vejledning med på vejen - vi ved hvad vi snakker om!

Køb bakkamera hos Dansk Autoudstyr

Køber du dit nye bakkamera hos os, får du ikke alene gode priser og hurtig levering. Du får også glæde af vores store passion for autoudstyr og biler. Samt vores evne til altid at finde de bedste produkter, som giver dig mest kvalitet, flest funktioner og den bedste holdbarhed. Vi hjælper gerne med råd og vejledning – vi ved hvad vi snakker om

Så rul op, find dit nye, smarte bakkamera i produktoversigten, og bestil det hjem med direkte levering til din adresse i løbet af ganske få dage. Vi tilbyder gratis fragt, ved køb over 499,-

Vi glæder os til at ekspedere din bestilling.