Generelt bilpleje

Motorrum:
Beskyt elektriske dele og komponenter med husholdningsfilm. Sprøjt ENGINE & MACHINE CLEANER ud i motorrummet og bearbejd genstridigt olie, fedt og snavs med en radiatorpensel.
Skyl efter med en haveslange eller højtryksrenser.

Genopfrisk og beskyt plast, gummi og slanger efter motorvask med VINYL & RUBBER CARE. Spray jævnt, men sparsomt, Vinyl & Rubber Care over motorrummet mens det stadig er vådt og lad det tørre op af sig selv. Således bruger man vandet til at fordele produktet jævnt og får en flot finish.

Dørfalser:
Brug ENGINE & MACHINE CLEANER til at afrense dørfalser. Spray produktet på og brug en radiatorpensel til at løsne genstridigt olie, fedt og snavs.
Skyl efter med vandslange eller højtryksrenser.

Genopfrisk og beskyt plast, gummi og slanger efter vask med VINYL & RUBBER CARE. Spray jævnt, men sparsomt, Vinyl & Rubber Care ind i dørfalsen mens det stadig er vådt og lad det tørre af sig selv. Således bruger man vandet til at fordele produktet jævnt og får en flot finish.

Polering:
Beskyt plast og gummilister inden polering af lakken med BUMPER & TRIM GEL.

Smør et lag Bumper & Trim Gel på alle ubehandlede plast- og gummidele inden polering. Dette forhindrer plast og gummi i at suge polishen til sig og dermed give hvide skjolder.
Efter polering aftørres overskydende Bumper & Trim Gel med en ren og tør klud.

Ovenstående gælder kun ved håndpolering. Ved maskinpolering skal man afdække med malertape.

Poleringsrester på plast og gummi:
Hvide skjolder fra poleringsrester på plast og gummi er ikke et sjældent syn. Brug FAST GLASS til at fjerne poleringsrester.

Spray Fast Glass på området og massér det ind i plasten eller gummiet for at løsne poleringsrester i porrerne. Skal muligvis gentages af flere gange for at få løsnet det hele.
Tør efter med en ren klud.

Fast Glass indeholder sprit og rengøringsmidler, som i kombination kan løsne poleringsrester, men udtørrer samtidig det behandlede område, så det er meget vigtigt at efterbehandle
plast & gummi med BUMPER & TRIM GEL for at beskytte og genopfriske de behandlede dele.

Harpiks - ikke hærdet:
Harpiks på lak og ruder, som endnu ikke er hærdet eller blevet hård, kan ofte afrenses med FAST GLASS.

Spray rigeligt med Fast Glass på det aktuelle område og lad det virke lidt tid. Tør det løsnede harpiks af med køkkenrulle eller en klud.
Gentag proceduren indtil al harpiksen er væk og området er rent. Pas på at du ikke ridser lakken med harpiksrester i kluden.
Vend kluden/skift køkkenrulle ofte, så du bruger en ren side hver gang. Vask efterfølgende bilen med BODYWORK SHAMPOO

Harpiks - Udtørret/hærdet:
Hvis harpiksen er blevet tør eller hård, kan Fast Glass må- ske ikke klare opgaven. Her kan man bruge ENGINE & MACHINE CLEANER til at opløse harpiksen.
Det anbefales dog ALTID at forsøge med Fast Glass først, da Engine & Machine Cleaner er en kraftig affedter, som kan skade lakken hvis den bruges forkert.

Arbejd med ét område af gangen f.eks. en skærm eller en dør. Spray rigeligt med Engine & Machine Cleaner på det aktuelle område og lad det virke 30-60 sekunder.
Tør det løsnede harpiks af med køkkenrulle eller en klud. Gentag proceduren indtil al harpiksen er væk og området er rent. Pas på at du ikke ridser lakken med harpiksrester i kluden.
Vend kluden/ skift køkkenrulle ofte, så du bruger en ren side hver gang.
Vask omgående området med BODYWORK SHAMPOO for at neutralisere Engine & Machine Cleaneren, så den ikke når at skade lakken.

Efterfølgende kan der forekomme skygger/mat hinde på lakken, som følge af harpiksrester der stadig ligger i porrene af lakken. Disse rester kan poleres væk med SUPER RESIN POLISH
eller ULTRA DEEP SHINE for sorte lakker.

Lim- og siliconerester:
Limrester efter klistermærker/folie kan ofte løsnes/fjernes med INTENSIVE TAR REMOVER.

RUDER: Kom godt med Intensive Tar Remover på en klud eller køkkenrulle og dup området med lim- eller silikonerester grundigt. Lad det virke 1-2 min. indtil det begynder og løsne sig.
Fjern det løsnede lim eller silikone med køkkenrulle og gentag proceduren indtil al lim og silikone er væk. Rengør efterfølgende ruden med FAST GLASS ruderens.

LAK: Samme fremgangsmåde som ovenstående, dog efterpoleres lakken med SUPER RESIN POLISH eller ULTRA DEEP SHINE for at opfriske glansen.

Pletter og tyggegummi på sæder og stof:
Pletter på sæder og stof fra tuscher, kuglepenne, tjære, tyggegummirester og rustbeskyttelse kan oftest fjernes med INTENSIVE TAR REMOVER.
Tjek altid stof for farveægthed før brug et ikke iøjefaldende sted!

Kom Intensive Tar Remover på en klud og dup pletten grundigt uden at ”trække” i pletten og derved lave en større plet. Lad det virke et øjeblik og ”skub” derefter pletten ind mod midten af pletten med kluden. Gentag proceduren indtil pletten er væk. Tør efter med en opvredet klud med rent lunkent vand. Hvis pletten efterfølgende er ren og området omkring er ”beskidt”, renses hele stoffet/sædet med INTERIOR SHAMPOO.

Olie, fedt og harpiks på sæder og stof:
Samme fremgangsmåde som ovenstående, med brug af ENGINE & MACHINE CLEANER
Tjek altid stof for farveægthed før brug et ikke iøjefaldende sted!


{{amount}}